Palace of Westminster

Der har ligget storslående, historisk vigtige, religiøse og kongelige bygninger på stedet her i mere end 1000 år, Westminster har (næsten) altid haft en vigtig plads i Englands historie og det er stadig det største magtcentrum i landet, ja måske i hele verden. Samtidig er Palace of Westminster en yderst imponerende bygning og et ‘must’ at se for alle turister der kommer til London, ikke mindst på grund af Big Ben.

Historien

Edward the Confessor startede i 1040’erne konstruktionen af en katedral der senere skulle blive til Westminster Abbey på en ø i floden, vest for det gamle Londonium. Themsen var dengang meget bredere end i dag med store landflader som tidevandet lagde tørre hver dag og kirken lå på Thorney Island, som var dannet hvor floden Tyburn delte sig og mødte Themsen (se billedet herunder). Edward valgte højest sandsynligvist stedet her til sin katedral da der siden starten af 700-tallet havde ligget en Anglo-Saxisk kirke, dedikeret til St. Peter på stedet.

I 900-tallet blev der bygget et Benediktinerkloster i sammenhæng med kirken og kirken blev udnævnt til kongelig kirke, det var derfor et oplagt sted for Edward at bygge en stor kathedral og samtidig byggede han også et palads til sig selv, et sted hvor han kunne bo mens katedralen blev bygget så han kunne holde øje med opførelsen. Hans palads var dog ikke det første kongelige palads på stedet, han byggede nemlig overnpå eller i forlængelse af resterne af et palads bygget af den danske vikingekonge Knud den Store der havde regeret store dele af England fra London i 1015-1035.

thorney 2
Westminster Abbey og Palace of Westminster som det ville have set ud i 1500-1600 tallet, man kan stadig se floden Tyburn løbe rundt om Thorney island. Foto: The Thorney Island Society

Englands hovedstad var dengang Winchester og ikke London som i dag. England var i den Anglo-Saxiske periode opdelt i flere mindre kongedømmer og det var i Winchester at Alfred the Great var blevet kronet i 871 og hvorfra han regerede over kongeriget Wessex (nutidens sydøstlige Engand) indtil år 927 hvor hans barnebarn Kong Æthelstan efter at have bekæmpet skotterne, vikingerne og kelterne samlede de små Anglo-Saxiske kongeriger til et land  som stort set er det England vi kender i dag, dog stadig med hovedstad i Winchester.

Edward the Confessor nåede desværre kun at bo i sit Palace of Westminster i ganske kort tid, han døde i 1065 og derfor ved man ikke ret meget om hans palads, det var fornemtlig mere en slags stor herregård og ikke et palads som vi kender dem i dag. Vi ved William the Conquerer også brugte det efter hans kroning i 1066 og det var hans søn William II der lagde fundamentet til Westminster Hall i 1097. Et efter datidens standarder meget imponerende bygningsværk som stod færdig to år senere og med sit gulvareal på 1547m2 var den største af sin slags i Europa.

Over de næste århundrede begyndte flere og flere statsinstanser at løsrive sig fra kronen og flyttede fra Winchester til Palace of Westminster der derfor blev udbygget med flere bygninger med haller, chambers og et kapel. Blandt andet flyttede Henry II i midten af 1150’erne en stor del af the Treasury, det vi i dag kender som Finansministeriet, for at sikre sig at landets rigdomme var forsvarligt opbevaret når han ikke var i Winchester.

Under Kong John (r.1199-1216) flyttede the Exchequer (den del af staten der indsamler og fordeler skattepenge) til Westminster.  I 1245 hører man for første gang om en kongetrone i Westminster Hall og i 1265 begyndte Parliamentet officielt at mødtes i London i stedet for Wincehester og London blev hermed også officielt hovedstaden i England. Efter underskrivelsen af Magna Carta i 1215 blev Westminster Hall også den centrale retsal. Hall’en var på det tidspunkt et travlt sted, fyldt med boder og butikker der solgte skrivepenne, parykker, bøger og andet retsags-relevant habengut, en af de tidlige store retssager var sagen mod den skotske frihedskæmper Sir William Wallace (AKA Braveheart) der blev dømt til døden i 1305, senere blev også Guy Fawkes (1505) og Charles I (1649) dømt her. Det var altså, modsat i dag, hjem for ikke bare den udøvende og den lovgivende magt, men også den dømmende magt.

I 1310 flyttede den kongelige administration også til Westminster men allerede i 1512, måtte Kong Henry VIII forlade Palace of Westminster efter en stor brand. Han flyttede til Whitehall Palace der lå lige ved siden af Westminster Hall så han stadig kunne deltage i møder med Parliamentet og sine politiske rådgivere og Westminster Palace var derefter var det permanente hjem for Parliamentet alene.

Palace of Westminster foreblev et kongeligt palads, selv efter kongefamilien flyttede ud og kongen’s repræsentant the Lord Great Chamberlain var øverste chef helt indtil 1965 hvor kongehuset overlod kontrollen af Palace of Westminster til Parliamentet’s to huse, overhuset og underhuset selv om kronen stadig den dag i dag, sammen med Parliamentet har fælles ansvar for the Chapel of St Mary Undercroft og Westminster Hall.

Der havde i løbet af årene været flere store brande på paladset, i 1263 blev store dele af the Painted Chamber ødelagt af brand, igen i 1298 fandt en anden stor brand sted og i 1512 brændte så meget af paladset  at de kongelige familie, som nævne ovenfor, måtte flytte derfra og aldrig vendte tilbage.

Hen imod slutningen af det 18. århundrede begyndte man officielt at undersøge brandsikkerheden på paladset og i 1789 reporterede 14 af de bedste arkitetket i landet at risikoen for brand var enormt stor. Det viste sig at være sandt for i 1834 gik det galt igen. Selv om man i årtier inden havde haft yderligere undersøgelser af bygningen der havde påvist stor brandfare var intet blevet ændret og om aftenen den 16. oktober 1834 overophedede to brændeovne under Lord’s Chamber og startede en brand som raserede bygningen hurtigt.

Det var den største brand i London siden 1666 og kun siden overgået af Blitzen. Westminster Hall blev reddet af brandfolkene og Jewel Tower blev reddet fra flammerne kun fordi vinden var i vest og derfor blæste flammerne i den modsatte retning. Jewel Tower blev engang blev brugt som arkiv og vindens retning betød at mange uvurderlige, historiske dokumenter blev reddet. Charles Dickens og maleren J.M.W. Turner samt store dele af den Londonske befolkning var vidner til branden der kunne ses på lang afstand.

turner
The Burning of the Houses of Lords and Commons af J.M.W. Turner

Umiddelbart efter tilbød Kong William IV at Parliamentet kunne flytte ind på Buckingham Palace der havde været under ombygning, et tilbud Parliamentet afslog og allerede mellem 1834 og 1837 blev væggene i Westminster Hall renoveret og man genopbyggede House of Lords og Commons som var kar til brug igen i 1835. Efterfølgende faldt æren for den komplette genopbyggelse til Charles Barry (blandt 96 andre foreslag) og den gamle Westminster Hall blev indbygget i det nye design men hvor det før havde været en central del af Paladset blev det nu mere en slags korrodor der ledte til og fra andre dele af bygningen. Meget af ombygningen var færdig i 1860 men hele konstruktionen stod ikke færdig før 1870. Barry fik et knighthood for sit arbejde men meget af inspirationen og designet, bandt andet the Clock Tower, kom fra hans kun 23 årige kollega Augustus Pugin som stort set ingen ære fik for værket, og samme år som Barry fik sit knighthood fik Pugin et mentalt sammenbrud og døde desværre kort tid efter på ‘Bedlem’ et hospital for sindsyge, kun 40 år gammel.
I 1941 ramte to bomber samtidig Commons Chamber og Westminster Hall og brandmændede der ankom til paladset måtte vælge hvilken del af paladset de skulle redde, de vidste de ikek kunne redde både Commons Chamber og Westminster Hall og  den historiske hall blev kun reddet fordi en minister der boede lokalt løb derover i nattøj og fortalt brandmændene at de de skulle slukke branden i den 950 år gamle Westminster Hall først, som han senere sagde, man kan altid bygge et nye Commons Chamber (som kun var fra 1835) men hallen var uerstattelig.

Paladsets tårne

Palace of Westminster har faktisk 3 tårne, det højeste, Victoria Tower, er 98,5 meter og da det stod færdigt i 1858 var det den andet højeste bygning i verden. I bunden af tårnet er ’the Sovereign Entrance’ som er den indgang dronningen bruger når hun er i Parlaimentet fx til åbningen. I dag er tårnet arkiv for alle love i landet (3 mio dokumenter) på 8.8 km hylder over 12 etager.

dsc00317.jpg
Victoria Tower i den vestlige del af Palace of Westminster

Med sine 96 meter er Elizabeth tårn kun lidt lavere end Victoria Tower og nok mest berømt for at indeholde Big Ben. Mange tror det er uret eller tårnet der hedder Big Ben, men det er klokken indeni.
Uret har vist tiden siden 1859 og er 7 meter i diameter, timeviseren er 2.7m og minutviseren 4.3m, designet af Pugin. Der er 5 klokker indeni, de fire kvarter klokken slår hvert kvarter og time klokken, Big Ben, slår hver time. Den første gang det slog revnede klokken og blev erstattet, den nuværende klokken har også en revne og det gver den en enestående lyd, det er den tredje tungeste klokke i landet med sine 13.8 tons.

Tårnet som oprindeligt blot hed the Clock Tower fik sit officielle navn ‘Elizabeth Tower’ i 2012 til Dronningens guld jubilæum men både før og efter er det altså mest kendt som bare ‘Big Ben’ selv om det er lidt af et mysterium hvor Big Ben navnet kommer fra.

IMG_4598
Elizabeth Tower, eller Big Ben som det kaldes i daglig tale.
dansk-guide-fb-9
DOMINE SALVAM FAC REGINAM NOSTRAM VICTORIAM PRIMAM står der under urskiven, det oversættes til O Lord, keep safe our Queen Victoria the First eller ‘Oh Gud, beskyt vores Dronning Victoria den første’

I toppen af tårnet er der en lanterne, Ayrton Light, som er tændt hvis parliamentet arbejder efter mørkets frembrud, det var installeret i 1885 efter ønske fra Dronning Victoria så hun, fra Buckingham Palace, kunne se om politikerne var på arbejdet .

Det laveste er det ottekantede Central Tower der er 91 meter højt og står midt i paladset. det blev tilføjet af Barry efter intens pres fra Dr. David Boswell Reid som var ansvarlig for ventilationen på paladset, han mente man havde brug for en ny skorsten til at lede røgen ud fra de fire centrale brændeovne i paladset, det betød Barry meget imod sin vilje måtte ændre på sit design som dog blev bedre men i enden blev tårnet slet ikke brugt til skorsten eller ventilation, man oprettede i stedet flere mindre tårne til dette formål, men Central Tower er stadig kendt for at være en af de første tilfælde hvor et mekanisk formål påvirkede en bygnings design.

Paladset har i dag 1100 værelser, 100 trapper og 4.8 km gange og korridorer fordelt på fire etager. Stueetagen er kontorer, dining rooms og flere barer, på første etage, også kendt som the principal floor findes de vigtigste værelser som debat og mødelokaler, lobbier og biblioteker og de to øverste etager er komitelokaler og flere kontorer. I stedet for en central indgang har paladset flere indgange. The Sovereign’s Entrance i Victoria Tower  som Dronningen bruer når hun åbner Parliamentet hvert år. Parliamentsmedlemmerne bruger ‘Member’s Entrance’ i sydsiden af New palace yard og offentligheden bruger St. Stephens Entrance som ligger cirka midt i den vestlige del af paladset.

The Chamber of the House of Lords ligger i den sydlige del af paladset og betrækket på bænkene i deres sal er rødt, det er her Dronningen holder åbningstalen hvert år, mens Chamber of the House of Commons, ligger i den nordlige del af paladset og har grønne betræk på deres bænke. Det er herfra vi ser debatter i fjernsynet hvor politikerne rejser sig og råber af hinanden, det ser ganske uciviliseret ud men der er faktisk strenge regler for hvad man må råbe og hvornår.

Hvis man kigger på bygningen fra Westminster Bridge vil man kunne se to udendørs pavilioner mellem paladset og floden, den sydlige pavilion hvor the Lords and Dames kan nyde en kop te eller frokost er rødtstribet, den nordlige grønstribet og som  House of Commons medlemmerne bruger og hvis man kigger på broerne i hver ende af paladset er Westminster Bridge malet grøn, mens Lambeth Bridge i den modsatte ende af paladset er malet rød, igenfor at signalere de to huse i det britiske Parliament.

Det er tradition at regenten ikke må komme i House of Commons, den sidste regent der satte fod derinde var Charles I i 1642, han ville arrestere fem medlemmer af house of Commons for forædderi men da han spurgte the Speaker (den britiske folketingsformand) om han havde set dem var hans berømte svar: “May it please your Majesty, I have neither eyes to see nor tongue to speak in this place but as the House is pleased to direct me, whose servant I am here” med andre ord, han adlød ikke kongen men kun House of Commons og kongen gik tomhændet hjem. Charles I blev derefter, under den engelske borgerkrig (1642-1651) selv arresteret, dømt til døden og halshugget på Whitehall i 1649 og siden da har kronen og Parliamentet været strenge adskilt. Så meget at Droningen hvert år til åbningen af Parliamentet går hen til døren til Chamber of the House of Commons for kun at få døren smække i hendes hovedet og blive nægtet adgang, det er dog en tradition og hun bliver ikke fornærmet!

Afstanden mellem de to sider af Chamber of the House of Commons er 2.5 meter bredt, hvilket svarer til lige over afstanden af to sværd, og det siges at grunden hertil er for at sikre at debatter aldrig udviklede sig til dueller, dog har der aldrig været tradition for at medlemmerne medbragte sværd ind i salen og der er faktisk lyserøde bånd ophængt i gangen umiddelbart udenfor netop til at hænge sit sværd i inden man træder ind i salen.

Det er uden tvivl et yderst fascinerende sted og man kan besøge Westminster Palace, som i dag kaldes Houses of Parliament, se mere om besøgstider, priser og hvordan du kan bestille biletter her

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s