Thames Path – stien langs floden

Man kan gå hele vejen langs Themsen, der er lavet fine stier langs alle 296 km fra dens udspring i the Cotswold i vest til den udmunder i Nordsøe i øst. Det er lidt en lang tur at gå hele vejen, går man omkring 24 km om dagen kan hele turen klares på 2 uger inklusiv et par hviledage, men man kan også sagtens gå bare en del af turen mens man er på ferie i London.

Stien løber på begge sider af floden, 95% af stierne er langs floden men få steder er man nødt til at slå en lille bue ind i landet. Vejen er tydeligt markeret med skilte dog er en mobil med kort funtion altid en god ide at have, ikke mindst for at se hvor langs man er nået og hvor den nærmeste pub er. Stierne er alle offentlige, selv om de nogen steder løber meget tæt på beboelse og enkelte steder bliver lukket efter mørkets frembrud, er der langt det meste af vejen fri adgang hele dagen hele året.

img_03461.jpg
Stierne er tydeligt markeret med skilte med et agern og ‘Thames Path’ så selv om de er i forskellige former, farver og størrelser kan man nemt genkende dem.

Det er en skøn måde at se en anden side af London på og få lidt ro og natur ind i en ferie der måske ellers ville have foregået i et stress af shopping og sightseeing og meget lidt tid til at stoppe op og trække vejret og derfor synes jeg at du skulle overveje at inkludere en gåtur langs floden i din næste London-ferie, du vil ikke fortryde det.

Jeg kan især anbefale den skønne tur på sydsiden af floden fra Putney til Richmond som er lige over 13 km og kan gåes på et par timer eller tre. Man kan tage toget fra midtbyen til Putney og floden er ganske tæt på stationen så stien er nem at finde. Det er en rigig dejlig tur mest i fri natur på en grussti langs floden så husk gode sko og fordi der kun er få steder man ser byen er det en god ide at have vand og snacks med i tasken da der er få butikker på turen, køb eventuelt ind i Putney hvor der er butikker, inden du begiver dig udpå turen.

Hvis man synes 13 km er lige langt nok kan man også stoppe ved Kew efter knap 8 km, både i Kew og Richmond er der station så man kan tage toget elelr undergrunden tilbage, det er selvfølgelig også en mulighed at tage toget derud og gå tilbage mod midtbyen, man kan måske enda gå hele turen tilbage til centrum hvis man har gode ben og 3-4 timer at bruge, måske endda skifte side ind imellem når man når ind hvor der er mange broer.

Richmond er fyldt med hyggelige restauranter og pubber og man kan sagtens bruge et par timer her bagefter, til at hvile benene og måske drikke en pint eller spise en roast dinner inden turen går tilbage til den travle storby.

DSC01828
Floddalen ved Richmond hvor stien løber igennem den skønneste natur

En anden tur der er fin, men mest foregår på fortorv, er turen fra Tower Bridge til Greenwich på sydsiden, igen en tur på omkring 15 km, det meste af turen er helt ned til floden og man får set en masse fine bygninger og ender i smukke Greenwich.

IMAG1426
Den første del af turen fra Tower til Greenwich

Der er en lille del af denne tur (cirka 2/3 inde i turen) hvor man pga pakhuse og bebyggelse helt ned til floden er nødt til at gå op gennem et boligkvarter, men det er nemt at finde vej og det er kun omkring 20 min man er væk fra floden. Der er stort set ingen togstationer fra man slipper Tower af syne og til man når Greenwich, så hvis man fortryder halvejs må man væk fra floden og finde en bus, dog er ruten for bus 188 tæt på stort set hele turen og man kan tage den enten til Greenwich eller tilbage til Covent Garden hvis det alligevel er for langt at gå – google maps har busstopesteder så igen er en mobil med net funktion en god ide. Der er desuden mange steder på turen hvor man kan sætte sig, der er bænke og man kan flere steder sidde på muren ned til floden og nyde solen og kigge på skibene der sejler op og ned af floden.
Man kan også gå turen fra Tower Bridge til Greenwich på nordsiden, denne tur er knap så hyggeligt som på sydsiden, men den første del af turen gennem Wapping er skøn, små brostensbelagte gader, gamle pakhuse og fine stier langs floden.

IMG_0344[1]
De små brostensbelagte gader og gamle pakhuse i Wapping
Her kommer man forbi nogle af de ældste pubber i London, blandt andre ‘the Grapes’ som er ejet af Ian McKellan, og yep det er han der spiller Gandalf – hans stav står bag baren – og er man hedig er han quizz master i pub-quizzen der som regel finder sted på ‘the Grapes’ hver tirsdag.

IMG_0355[1]
Pubben ‘the Grapes’ fra 1583
Men stykket omkring Canary Wharf er meget beton og glas bygninger, spændende for dem der interessere sig for det og her er også flere restauranter man kan holde pause ved, man er også hele tiden forholdsvis tæt på togstationer (overground og DLR) så kan stoppe og tage toget hvis man vil.

IMG_0341[1]
Stien på vej til Canary Wharf
Det gode ved denne side er at Santander Cycles har docking stationer stort set hele vejen, så man kan faktisk cykle turen, eller dele af turen og det er en god cykeltur både for unge og gamle da langt det meste af turen er på små stier eller rolige sideveje. Se min post om bycyklerne for mere information her.

Man må nemlig cykle på hele Thames Path med mindre der er andet angivet, enkelte smalle steder beder de cyklister stå af men ellers er det bare at træde i pedalerne (uden at ramme fodgængere vel at mærket) og det går selvsagt lidt hurtigere på cykel end på gåben.

Santander kort
De røde prikker er Santander Cycle docking stationer, så der er mange langs nordsiden af floden.

Når man når Island Garden, direkte nord for Greenwich kan man parkere cyklen og gå igennem fodgængertunnelen under floden til Greenwich og tage tog eller bus tilbage derfra, måske efter man har spist en dejlig frokost eller middag på en af de hyggeligt pubber eller restaurenter i Greenwich.

God tur!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s