Skønne Soho

Hvis det findes, findes det i Soho!

Besøg Soho næste gang du er i London, her er alt hvad hjertet kan begære af restauranter med mad fra hele verden, cafeer (inklusiv en skandinavisk bager), pubber med god øl, barer med lækre cocktails og natklubber med musik til enhver smag, både fra en DJ bås og live. Her er et væld af special butikker der sælger alt fra cupcakes og  chokolade til stof og knapper og endda en butik der kun sælger plakater og print fra Harry Potter filmene. Her er to af byens bedste italienske fødevarerbutikker og her finder du også de bedste kinesiske restauranter og butikker i London. Her er små markeder med lækkert mad hver dag. Her er spøjse tøjbutikker og unikke bogbutikker, butikker der kun sælger LP plader eller tegneserier, her er teatre der spiller alt fra Disney’s Aladdin til Victor Hugo’s Les Miserable, her er biografer og live underholding til dem der foretrækker artister på scenen både med og uden tøj. Kort sagt, alle kan få sine lyster stillet i skønne Soho!

Ejerne af MinaLima har lavet stort set alt grafik til Harry Potter filmene sinde 2002 og her i butikken kan du købe kopier af the Daily Prophet, badges fra Weasley’s Wizard Wheezes og andet merchandise fra bøgerne og filmene, en magisk lille butik!

Området midt i London, lige syd for Oxford Street har i århundrede primært været kendt for to ting, kriminalitet og sex industrien, og begge er ‘brancher’ der har floreret i Soho de sidste 300 år, men da Soho blev grundlagt som beboelsesområde i 1600-1700 tallet var det en meget anderledes befolkningsgruppe der slog sig ned her.

Det vi i dag kender som Soho var indtil omkring 1500 tallet landbrugsområde med marker og enkelte spredte gårde, her lå også klosterhospitalet St Giles og  Henry VIII overtog området efter reformationen og lavede det til en jagtpark. Man mener at ‘soho!‘ var et kald der blev brugt under datidens jagt og i en oversigt over området fra 1650 kan man læse at en vej gik fra Charing Cross mod ‘So Hoe’ som området nu blev kaldt. Senere solgte kronen området fra et plot land ad gangen indtil 1676 da Charles II solgte det sidste stykke land og området blev sit eget sogn hvor overklassen havde bygget fine townhouses. Især området omkring Soho Sqaure var der store planer med og det blev kaldt Kings Square.

Soho Square i begyndelsen af 1700 tallet

Her lå store aristokratiske boligere, blandt andet blev Monmouth House i 1681 bygget specielt som hjem for Charles II’s uægte søn James Scott, den første Duke af Monmouth (som senere blev henrettet for forrædderi efter at have forsøgt at vælte sin onkel James II af tronen) og en statue af Charles II stod midt i Soho Square til minde om manden der grundlagde det fine kvarter, den blev midlertidig fjernet da Monmouth blev dømt men er i dag tilbage, omend lidt slidt i hjørnerne.

Soho Square i dag med Charles II statuen

Rupert Street blev gundlagt i 1676, opkaldt efter prins Rupert af Rhien, nevø til Charles I og Old Compton Street, anlagt mellem 1677 og 1683 og opkaldt efter biskoppe af London, Henry Compton, er sammen med Dean Street, Beak Street og Broad Street fra samme tid, blandt de ældste gader i området.

De fine, gamle huse på Old Compton Street

Gammelt hus på hjørnet af Beak Street

Den sydlige del af Soho blev hovedsageligt solgt til the Earl of Leicester der anlagde Leicester Fields i 1635, området kender vi i dag som Leicester Square.

Men området  blev aldrig rigtig fint, man havde håbet det kunne rivalisere Mayfair i vest og Bloomsbury i øst men modsat de området havde Soho ingen overordnet landejer der kunne fastholde en vis kvalitet af boligere og lejere og i takt med at arbejder og indvandre flyttede ind, flyttede de velhavende englændere ud og mange af de finere huse blev til butikker og værksteder, Soho skulle fremover hovedsageligt hjem for de fattige arbejdere, de kriminelle og den store mængde indvandre der flygtede fra det europæiske kontinent i slutningen af 1600 tallet.

De første flygtninge der ankom til Soho var grækere der flygtede fra Ottomannerne i 1670’erne, de slog sig ned i området der i dag liger omkring Greek Street. Den næste store gruppe flygtninge var de franske hugenotter som ankom fra 1681 og af dem der fandt vejen til London bosatte en stor del sig området omkring Soho Square som blev kendt som ‘det franske kvarter‘. De var ikke fattige, de levede af silkeindustrien og selv om de var katolikker i et meget anti-katolsk England blev mange af dem blev rige på at oprette væverier og lave silkestoffer til den engelske overklasse og i 1893 åbnede den franske kirke i Soho Square hvor den stadig ligger. I midten af 1800 tallet blev området beskrevet af historikeren William Maitland som værende ‘så fransk at en fremmede nemt kunne tro han var i Frankrig‘.  Der ligger stadig en del stofbutikker i området omkring Berwick Street og den franske kirke er stadig fungerende kirke for franskmænd i byen.

Der er stadig masser af stofbutikker i Soho, som her i Broadwick Street

Det var også i 1800 tallet at sex industrien flyttede ind i Soho for alvor, allerede fra 1778-1801 lå det berygtet bordel ‘The White House’  i 21 Soho Square og området blev nu hjemsted for bordeller, musikhuse og små teatre, alle sammen steder man ikke kom hvis man var ‘et ordentligt, moralsk menneske’ i datidens London og endnu flere af de finere folk flyttede fra området i denne periode.

Det var et stort kolera udbrud det i 1854 fik de sidste rige englændere til at forlade bydelen. Læge og videnskabsmand John Snow lokaliserede som den eneste kilden til udbruddet, hans metode bestod i at kortlægge hvor de syge og døende boede og fandt derved ud af at langt de fleste hentede deres vand fra en bestemt vandpumpe i Broad Street (nu Broadwick Street).  Han fik kommunen til at lukke pumpen og udbruddet stoppede næsten med det samme, man fandt senere ud af at kloakvand var løbet ind i resevoiret og havde forårsaget koleraen. John Snow var dermed en af de første til at bevise hvordan epidemier kunne spredes i vandet, indtil da troede man nemlig at kolera spredtes i luften og hans arbejde lagde grundstenene til den strenge hygiejne vi i dag har omkring rensningsanlæg og vandforsyning. Han var også pioneer i brugen af bedøvelse ved operationer og han var den første til at bruge kloroformsom bedøvelse, en metode der for alvor slog igennem da John Snow brugte midlet til at bedøve Dronning Victoria ved to af hendes nni fødsler.  I 1992 blev en kopi af pumpen genopsat i Broadwick Street sammen med en mindeplade for John Snow, tæt ved pubben der også bærer hans navn.

John Snow pubben i Broadwick Street

Vand pumpen der blev sat op i 1992

I 1930’erne var Soho opdelt mellem to kriminelle bander der styrede salg af narkotika og prostitution i bydelen, men efter anden verdenskrig blev flere prostitutionsringe dannet af nye grupper af kriminelle især omkring Brewer Street og Rupert Street hvor det også blev populært for fotografer at fotografere især velhavende eller vigtige mænd sammen med prostiturede og bruge billederne til afpresning.

I samme årti købte den rige og lettere excentriske enke Laura Henderson, The Windmill som dengang var et teater der ikke rigtig løb rundt financielt. Hun lavede det til en biograf men ansatte snart efter impressarioen Vivian Van Damm som manager og han producerede ’Revudeville’ på stedet, et uafbrudt show med 14 akter, da det heller ikke rigtig tiltrak publikum besluttede de at prøve nøgne damer som på den tid hittede stort i Paris’s Moulin Rouge og Soho var allerede dengang stedet mænd søgte den slags oplevelser så publikum var lige udenfor døren.

The Windmill i dag

The Windmill blev dermed det første sted hvor man kunne se helt nøgne kvinder, de såkaldte Windmill Girls, på scenen. det var streng censur på dette område og det var næsten umuligt at få lov til at sætte de nøgne damer på scenen, men de udnyttede et hul i lovginvingen der sagde at nøgne statuer ikke kunne censoreres, altså måtte de nøgne damer ikke bevæge sig. Lord Chamberlain der stod for den lovgiving skulle efter sigende have sagt ’if it moves it is rude’ så pigerne stod meget stille på scenen og de fik deres tilladelse.  Det siges at det var den eneste natklub der ikke lukkede under anden verdenskrig og fik derefter mottoet ’We Never close’ og historien om Mrs Henderson er blevet til diverse teaterstykker og blevet filmatiseret flere gange, blandt andet med Dame Judy Dench i titlerollen i 2005 versionen Mrs Henderson Presents. Great Windmill Street, hvor the Windmill ligger, hedder i øvrigt sådan fordi der indtil slutningen af 1700tallet rent faktisk stod en vindmølle på stede.

I 1959 blev det forbudt at trække på gaden og bordellerne skød for alvor op over alt i Soho mellem 1970 og 1982 var der  54 sexshops, 39 sex biografer, 16 stripklubber, 11 sexklubber og 12 massage klinikker i Soho og dette skyldes hovedsageligt at politiet var korrupt og de kriminelle bagmænd betalte polititet for at ignorere deres forretninger  først da politichefen blev udskiftet og mange af de øverste politibetjente blev dømt og fængslet blev der ryddet op i Soho, korruptionen stoppede og antallet af bordeller og sex butikker og klubber faldt drastisk.

Musik industrien har også slået sine folder i Soho, the Marquee Club som lå i 90 Wardour Street var stedet hvor rockhistoriens største navne spillede, i 1960’erne kunne man høre Rolling Stone, Led Zeppelin, The Who, Jimi Hendrix, David Bowie og Pink Floyd og sidenhen spillede stort set alle rockbands værd at nævne som the Police, the Cure, Dire Straights, Status Que, the Stranglers, Def Leppard, Level 42, Iron maiden og Metallica. The Marquee Club lukkede i 1996, har siden været genåbnet tre gange men lukkeder endeligt i 2008.

I Frith Street  ligger Ronnie Scott’s Jazz Club som åbnede i 1959 i 39 Gerrard Street men flyttede til 47 Frith Street i 1965 og hvor man i tidens løb har kunne høre nogle af de største Jazz sangere som Ella Fitzgerald, Nina Simone og Curtis Mayfield, senere har navne som Prince, Katie Melua og Jamie Collum spillet her. Ronnie Scott’s blev i 2009 nævnt som et af de 12 steder som havde været banebrydende for jazz musikken i Stobritannien og det er stadig i dag et meget populært sted at høre god jazz og spise lækker mad.

Ronnie Scott’s

Hele 8 teatre har Soho også at byde på, blandt andre det berømte London Palladium som ligger i det nordvestlige hjørne af bydeen, lige ved Oxford Circus og som er kendt for sine varety shows ‘Saturday Night at the Palladium‘ som er blevet sendt på TV i Stobritannien stort set siden det startede i 1955, det er også her at The Royal Variety Performance bliver optaget hvert år. Men man kan også opleve Les Miserable, den musical der har kørt længest og som i dag spiller på Queens Theatre på Shaftesbury Avenue og i den aller østligeste del ligger Palace Theatre hvor stykket med byens mest eftertragtede biletter, Harry Potter and the Cursed Child, kører.

Ligesom Soho altid har budt folk fra hele verden velkommen uanset hudfarve, seksualitet og velstand er bydelen også åben overfor alle religioner og her findes protestanske kirker som St Anne’s Church der blev bygget i 1600 tallet og er den mest berømte kirke i Soho, den katolske St. Patricks Church i Soho Square blev bygget i 1792, den franske katolske kirke Eglise Protestante Française de Londres ligger også i Soho Square samt endnu en fransk kirke Notre Dame de France ved Leicester Square. Der er også en moske, the Soho Islamic Centre og siden 1969 har Radna Krishna Templet ligget ved Soho Square.

Templet hvor London’s Hare Krishna samfund hører til

Soho er også hjemsted for en stor del af den del af befolkningen med kinesiske baggrund som siden 1950’erne har boet i den del af Soho der kaldes Chinatown. Men faktisk kom de første kinesere hertil tilbage i 1800tallet som arbejdere på skibe fra East Indian Company, dengang boede de i Limehouse men da det område blev ødelagt under the Blitz var det kinesiske samfund ved at bryde sammen, de manglede penge og arbejde. Men så kom de britiske soldater hjem fra krigen, mange havde været udstationeret i Asien og de havde fået smag for asiatiske mad så de første kinesiske restauranter åbnede i Gerrard Street i 1950, flere fulgte og i dag er gaden stort set kun kinesiske restauranter, bagerier og  små butikker, jeg kan personligt varmt anbefale at man prøver steamed buns hos bageriet Kowloon som ligger i 21-22 Gerrard Street, eller hvis man mangler ingredienser til at lave kinesiske retter hjemme kan de med garanti fåes i en af de mange dagligvarer butikker.

Garrard Street en tidlig morgen, lanternerne hænger oppe det meste af året og nye hænges op hver kinesisk nytårsaften i starten af februar

Gadenavneskiltene i Soho har både navnet skrevet på engelsk og kinesisk

I dag er bydelen mest er kendt for sine farverige beboere og den førnævnte fantastiske tolerance af alle mennesker uanset baggrund betyder også at især det homoseksuelle miljø stortrives i Soho omkring Old Compton Street hvor the Rainbow flag hænger stolt udenfor de fleste barer og pubber inlusiv den berømte natklub GAY. Det er også i Soho at de bedste Drag shows findes og det er her man fester hele weekenden uafbrudt efter den årlige London Pride festival i juli, ja faktisk er der feststemning i Soho hele året og det er skønt sted at gå i byen, også for heteroseksuelle, her er altid en god stemning og glade folk på gaden.

Jeg kan ikke anbefale et besøg i Soho nok, gå en tur herinde, drej ned af en sidegade og udforsk bydelen, det er et helt sikkert område at gå rundt i alene hvis man, som alle steder i byen, har fornuften med sig og her er altid mennnesker på gaden som man kan spørge om vej eller anbefalinger. Kig forbi!