Konger og Dronninger i England og Storbritannien

Meget af England’s (og resten af Storbritannien’s) historie som vi kender den i dag er skrevet af kirkelige og kongelige embedsmænd, når vi læser igennem de gamle bøger er begivenhederne derfor ofte beskrevet med den regerende konge i et favorablet lys og sjældent er kilderne kritiske overfor den regerende magt.

I dag er man derfor godt klar over, at man skal læse de gamle fortællinger med lidt kritiske briller, der findes eksempler hvor datidens historikere har skiftet mening om konger og adelsmænd lige så snart en ny konge blev kronet, især hvis dette var efter en anden konge var fladet i et slag. Det var også kongerne der kommisionerede mange af de store bygninger i ser i byen i dag og mange af dem vi har fundet spor af i undergrunden uden London og derfor giver dette også et godt billede af hvor rige de forskellige konger var og hvor deres inteersser lå, f.eks Edward the Confessor som var meget religiøs, han byggede den største katedral i landet på den tid, Westminster Abbey. William the conqueror følte sig ikke velkommen i landet og byggede derfor store fæstninger som Tower of London. Henry XIII der var lidt af en livsnyder der holdt meget af god mad og jagt, han byggede mange imponerende paladser som Hampton Court Palace til sig selv og anlagde jagtområder, mange af dem er i dag parker. Victoria var den første regent der boede på Buckingham Palace og lavede det til det smukke palads vi ser i dag mens hendes mand Albert havde stor indflydese på udviklingen af infrastruktur især i London hvor han, blandt mange andre ting, stod i spidsen for kloakeringen der havde stor betydning miljøet i London’s gader, kloakker som stadig er i brug i dag!

Det er derfor vigtigt at kende til de britiske konger og dronninger for bedre at kunne forstå historien og hvorfor de handlede som de gjorde og hvordan landet og måske specielt London udviklede sig som det har gjort over det sidste årtusinde, fra et lille bondesamfund til en af de førende magter i verden.

Dette er en kort gennemgang der fortæller hvem der sad på tronen hvornår og hvordan det var eller ikke var i familie med den forrige konge eller dronning og det er, hvis jeg selv skal sige det, ret interessant læsning..

Saxiske Konger – 827-1066

Før år 827 var England opdelt i mange små kongedømmer hver med sin egen konge, men det var Egbert (konge 827-839) blev den første monark der regerede over hele det Anglo-Saxiske England. Hans søn Æthelwulf (konge 839-856) efterfulgte ham og dennes fire sønner regerede hver i en periode efterfølgende.

Æthelwulf_-_MS_Royal_14_B_VI (1)
Æthelwulf portrætteret i et historisk dokument fra 1300-tallet.

Fælles for disse konger og mange af deres efterfølgere var deres konstante kamp mod Danerne, et folk som kom fra Danmark, Nord-Tyskland, Vest-Sverige og Syd-Norge og som er dem, vi i dag kender som Vikingerne og som var et frygtet folk der ankom i langbåde og hærgede, pyndrede og ødelagde England med jævne mellemrum fra omkring år 800-1000 invaderede, i en periode havde England endda en dansk viking som konge, men mere om det senere!

Alfred the Great (konge 871-899), den yngste af Æhelwulf’s sønner som vandt en betydelig sejr over Vikingerne i slutningen af 870’erne. Her generobrede han Wessex og senere det meste af England hvorefter han grundlagde den første kongelige flåde (Royal Navy) for at gøre de engelske kyster mere modstandsdygtige overfor angreb. Alfred the Great sikrede også sin egen plads i historien ved at starte the Anglo-Saxon Chronicles, en samling historiske tekster og bøger, skrevet af munke rundt om i landet og fortæller Englands historie helt fra romerne var ankommet i år 60 før kristi og næsten hele det første årtusinde, disse skrifter er også den første gang man ser engelsk som et definitivt sprog i almen brug.

king-alfred-2_2471046b
Alfred the Great, hans statue står i Winchester

I år 978 var det Æthelwulf’s tip-tip-tip-tipoldebarn Æthelred II (konge 978-1016) – også kendt som Aethelred the Unready – der kom til magten som blot 10 årig, han var som øgenavnet siger, ikke parat til at være konge men han forsøgte bravt at bekæmpe vikingerne, endda med hjælp af en afhoppet viking Thorkell the Tall. Men i 1013, da den berømte og berygtede vikingekong Svend Tveskæg (konge i Danmark 986-1014 – konge i England 1013-1014) i spidsen for endnu en hærgende vikingehær indtog England, valgte Æthelred II at flygte og landet overgav sig. Svend Tveskæg blev kronet konge af England juledag 1013 men døde blot 5 uger senere. Svend’s søn Harald II blev herefter konge i Danmark  men i England opstod der igen kamp om magten.

Æthelred II blev nemlig hentet tilbage til England efter Svend Tveskæg’s død, de engelske adler ville helst have en engelsk konge og Svend Tveskæg’s søn Knud blev sendt tilbage til Danmark og man forberedte Æthelred til at blive kronet, men han døde inden og Æthelred søn Edmund II (konge 1016-1016 – også kendt som Edmund Ironside) blev valgt som konge af London’s befolkning. Men i Danmark havde Knud havde samlet en stor flåde og han drog tilbage til England hvor han samme år vandt en afgørende sejr i Slaget ved AssandunEdmund II indgik derefter en pagt med Knud om at opdele landet i to så de begge kunne forblive konger over deres rige. Edmund II døde dog samme år formentlig snigmyrdet af vikingerne og Knud den Store blev kronet konge af hele England og tre år senere overtog han også tronen i Danmark fra sin halvbror Harald II af Danmark, Knud var nu konge af England, Danmark, Norge og noget af Sverige, Pomeranien og Slesvig, hans rige omtales i dag som Nordsø Emperiet. Knud havde stor tilslutning i landet og vandt endnu mere tillid og beundring da han i 1017 sendte det meste af sin hær tilbage til Skandinavien og giftede sig med Æthelred II’s enke, Emma af Normadiet som han hentede tilbage fra Frankrig hvor hun havde søgt eksil, hendes familie inklusiv hendes to sønner forblev dog i Normandiet og dette skulle få stor betydning 50 år senere da Emma’s bror’s barnebarn William drog til England for at få kronen.

cnut-defeating-edmund-ironside
Slaget ved Assandun hvor Knud besejrede Edmund Ironside, her set i en af de tidlige Anglo-Saxon Chronicles

Knud opdelte England i de fire Jarledømmer East Anglia, Mercia, Northumbria og Wessex og etablerede hermed nyt engelsk aristokrati der hovedsageligt bestod af skandinaviske nobelsmænd. I de mange kampe mellem englænderne og vikingerne siden år 991 var mændene i mange af de gamle engelske slægter døde i kamp, dræbt af kongerne for mistanke om forræderi eller gået i landflygtighed så med Knud’s udpegning af nye Jarler fik landet en ny overklasse og en overklasse der ud over at have national sympati og støtte også stod i gæld til Knud, for deres fremgang. Knud var efter alle historiske skrifter en god og vellidt konge og ydmyg overfor sin position, hvilket englænderne især godt kunne lide. I denne sammenhæng nævnes ofte en historie hvori Knud,  måske inspireret af sin pilgrimsrejse til Rom, viste sine undersåtter at en konge ikke var en gud ved at beordre tidevandet at blive væk, velvidende at dette ikke var muligt og hermed fastslå sin egen ydmyghed og sin religion, hvilket gjorde ham endnu mere populær og han fik tilnavnet Knud den Store – Cnut the Great på engelsk.

Der er få tydelige spor tilbage fra Vikingetiden’s London, men man ved at Vikingerne lå i Greenwih i 1013 hvor de tog Aphege, ærkebiskoppen af Canterbury som gidsel og endte med at dræbe ham da kongen nægtede at betale den store løsesum Vikingerne krævede, kirken i Greenwich hedder i dag St Aphege opkladt efter biskoppen. Man har også fundet spor tættere på midtbyen, da man i 1960 byggede et hospital ved London Bridge fandt man et klassis vikingelangskib i jorden da man udgravede til fundament og her finder man også St Olav’s Street og St Olav’s kirke, opkaldt efter Kong Olav af Norge som regerede 1015-1028.

knud2-G2e_29J0CaTIQpmg65rp9g
Knud den Store, vikingekongen der erobrede det meste af Nord Europa.

Knud’s uægte søn Harold I (konge 1035-1040) satte sig på tronen da hans far døde i 1035, men hans halvbror, Hardeknud (på engelsk Harthacanute – konge 1040-1042) som var i Danmark da Knud døde, mente han selv var arving, og planlagde et stort tilbagetogt for at tage kronen fra tronraneren Harold I. Det tog imidlertid fem år at samle nok tropper så kort før han tog afsted døde Harold I og Hardeknud vendte tilbage til England som konge helt uden kamp og til trods for at Harold I var blevet begravet i den tidlige Westminster Abbey, beordrede Hardeknud at man gravede liget af ursurperen op, halshuggede det og smed det i Themsen. Hardeknud døde to år senere, som blot 24 årig. Han var den sidste Viking der regerede i England og han blev efterfulgt af Edward (konge 1042-1065) som var Hardaknud’s halvbror gennem hans mor Emma af Normandiet og den tidligere konge Æthelred II, Ewdard var opvokset i Normandiet og ankom til London i 1042 lige inden han blev kronet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Den hellige Edward the Confessor

Edward blev en betydningsfuld konge, han var meget religiøs, herfra tilnavnet Edward the Confessor, og han på øen Thorney Island, nutidens Westminster, valgte han at udbygge benedictermunkenes kloster og tilføje en stor kirke ti ære for apolteen St Peter og anlagde dermed den første del af den Westminster Abbey vi kender i dag og som faktisk stadig officielt hedder the Collegiate Church of St Peter at Westminster. Mens byggeriet stod på byggede han et palads ned til floden, lige syd for klosteret og var dermed den første konge der boede i et ‘Westminster Palace’ selv om det dengang nok var mere i retningen af et stort vikinge langhus end et palads som vi ser det i dag. Edward døde barnløs i 1065.

HDSC06478
Westminster Abbey

Normanniske Konger 1066-1154

Edward the Confessor efterlod tronen til tre potentielle arvinger der alle ville have den, koste hvad det måtte. Den første der blev kronet var Harold Godwinson (konge 1065-1066), Harold søster var gift med Edward og havde styret landet mens Edward var konge, Edward havde haft travlt med blandt andet at bygge Westminster Abbey og havde lænet sig meget op ad Harold som uden tvivl havde ledet landet godt for han blev kronet som Edward’s efterfølger uden overhovedet at have en eneste dråbe blod fælles med Edward og Harold påstod at Edward selv havde udnævnt ham til konge på sit dødsleje og kronen sad derfor på hans hoved allerede dagen efter Edward var død.

 

family tree 2
Familietræet der gør det lidt nemmere at forstå de komplicerede kongelige familieforhold omkring år 1000

Selv om Harold Godwinson var støttet af det meste af landet var der to andre der mente de var de rette arvinger. Syd for England, i det nordlige Frankrig boede William af Normandiet, og han påstod at Edward, hans granonkel som han havde kendt fra Edward’s barndom i Normandiet, havde gjort ham til arving da han blev kronet, så William begyndte at samle en hær og en flåde så han kunne sejle over og tage hvad han mente var hans. Samtidig var Harold Hardrada på vej fra Norge med en stor hær for at kræve kronen, han havde på det tidspunkt kæmpet sig til magten i Norge og forsøgt at tage Danmark men havde måtte give op og lige som han ville trække sig tilbage til Norge fik han et tilbud fra Harold Godwinson’s bror Torstig, at denne ville prøve at erobre den engelske trone og Harold Hardrada måtte få en bid af kagen hvis han hjalp. Hardrada begav sig derfor straks mod vest for at hjælpe Torstig, men de blev mødt i det Nordøstige England af Harold Godwinson’s hær og englænderne vandt et stort slag the Battle of Stamford Bridge hvor både Hardrada og Torstig blev dræbt.

Men inden Harold Godwinson og hans hær kunne nyde sejren fik de besked på at William af Normandiet var ankommet til den Sydengelske kyst med sin hær og den udmattede og stærkt reduceret engelske hær drog sydpå hvor de kæmpede bravt men tabte til den franske hær den 14. oktober 1066 i det berømte Battle of Hastings. William, nu kendt som William the Conqueror blev kronet til konge af England på juledag 1066.

LIST-10-things-you-may-not-know-about-william-the-conqueror-E
William the Conqueror

Englænderne var ikke udelt begejstret for deres nye franske konge og William som en del af en kampagne for at overbevise landet om at William var en dygtig og magtfuld konge, byggede han en lang række fæstninger og borge, og skulle dette fejle ville de være gode at søge ly i, skulle englænderne forsøge at angribe. Fæstningerne, hvor den mest berømte er the White Tower i Tower of London blev bygget efter franske normer i sten og var de første ‘rigtige’ borge i England. William fik også the Domesday Books lavet, en optegnelse over præcist hvad hans nye kongedømme indeholdt af rigdomme så han kunne sætte skatterne korrekt, de er i dag uvurderlige for historikerne der kan se præcist hvad indbyggerne i landet ejede og altså hvor rigdommene lå lige fra hvor mange fisk fiskerne fangede og hvor meget uld en fåreavler havde til hvor meget korn der blev sået på markerne og hvor mange svin hver bonde slagtede.

tower 02
The White Tower, den ældste del af Tower som blve bygget mellem 1070-1090 af franske murer og i sten importeret fra Caen i Frankrig

Plantagenet kongerne 1054-1399

De næste 67 år regerede William’s sønner William II (konge 1087-1100) og  Henry I (konge 1100-1135) og i 1135 var det Matilda af Anjou, Henry I’s datter der var næste i arvefølgen, man anså imidlertidig en kvinde uegnet til at sidde på tronen så kronen gik til William I’s andet barnebarn, hans datter Adela’s søn Stephen (konge 1035-1054) men i 1139 invaderede Matilda England og efter at hendes hær havde ligget i brutal krign med Englæanderne i 10 år indgik man et forlig, den såkaldte Treaty of Westminster hvori det blev bestemt at Matilds’s søn Henry II (konge 1154-1189) skulle overtage kronen når Stephen døde.

HenryII
Henry II

Henry II blev kronet i 1154 og var en stærk konge som regerede både over England og det meste af Frankrig, han grundlagde det engelske retssystem og hævede skatterne for at kunne etablere en ny, stærkere hær. Henry II’s mest berømte sag er dog i en noget anden kategory; han havde gennem sin regeringstid en kamp med biskoppen i Canterbury, Thomas A Becket, mest om hvor meget kontakt den engelsk kirke skulle have med Paven i Rom og Henry II skulle efter sigende have sagt, efter endnu en uenighed med biskoppen: “Kan ingen dog skille mig af med denne forfærdelige præst?” dette tog nogle afhans mænd for alvor og da biskoppen blev myrdet i 1170, oven i købet inde i Canterbury Cathedral, blev alt skylden lagt på Henry II, hvis sønner endda vendte ham ryggen. Det var hans tredje søn Richard I (konge 1189-1199) der overtog kronen ved Henry II’s død i 1189.  

HITH-richard-the-lionhearts-mummified-heart-gets-a-forensic-workup-E
Richard Løvehjerte, hvis statue i dag står udenfor Parliament i Westminster

Richard havde boet det meste af sit liv i Frankrig hvor han allerede som 16 årig havde ledt en hær og knust et fransk oprør og selv om vi i dag har bøger fyldt med historier om Richard Løvehjerte, konge af England, opholdt han sig faktis kun i landet i knap 6 måneder under sine ti år som konge. Han brugte meget tid og mange penge på korstog og overlod landet til sin bror John, vi kender historierne fra Robin Hood om den onde prins John og de er ikke så langt fra virkeligheden som man skulle tro. Richard ledte det tredje korstog til det Hellige Land (nutidens Israel og Palæstina) hvor han forsøgte at fordrive ‘den vantro’ Sultan Saladin, fra Jerusalem dette lykkedes dog aldrig men de to indgik en vånenhvile hvor Saldin tillod kristne pilgrimsrejsende adgang til Jerusalem hvis de rejste uden våben mod at Richard nedlagde dine forsvarsanlæg i nabobyen Ascalon. På vejen tilbage til England blev Richard tilfangetaget i Wien og det beløb den østrigste kejser forlangte for hans overgivelse var så højt at England stort set gik bankerot. Richard døde på tragisk vis efter at være blevet ramt af en pil på en gå tur rundt om et af hans slotter, skytten var en ung dreng som mente Richard havde været skyld i hans fars død, men Richard tilgav drengen på sit dødsleje. Richard døde barnløs og  hans bror John I (konge 1199-1216) overtog kronen. Selv om John er blevet portrætteret som direkte ondskabsfuld og egoistisk er sandheden nok nærmere at han var ekstrem uheldig og blev drevet at gøre ting han sikkert ikke ville have gjort havde omstændighederne været anderledes. Han arvede et land der var løbet tør for penge takket være hans brors korstog og kidnapning og derfor havde John intet valg end at hæve skatterne til befolkningen’s store forargelse og til trods for Richards spenderen havde han været en meget elsket og beundret konge og til sammenligning var John altså ekstrem upopulær som konge, selv paven ekskommunikerede ham for hans gerninger. I 1215 blev han nødsaget til at underskrive Magna Carta, en lov der i bytte for store lån fra overklasserne til at dække statsunderskuddet gav adlen specielle rettigheder og som mindskede kongens magt betydeligt. John døde i 1216, formentlig af overspisning, på flugt fra sine fjender og er blevet kaldt England’s værste konge.

KingJohn
Stakkels King John, her med en kopi af Magna Carta i baggrunden

Henry III (1216-1272) blev kronet efter sin far og regerede i 56 år.  Han måtte som sin far indordne sig under Magna Carta, altså med indskrænket magt til kongen men meget magt til baronerne. Henry III var meget religiøs og var kendt for at holde store religiøse begivenheder, han donerede også generøst til velgørende formål, men han viste ingen tollerance overfor jøderne der var kommet til landet under William the Conqueror. Han krævede store summer fra dem som ødelagde deres forretninger og hans anti-semitiske politik kulminerede i the Statue of Jewry, en lov der forlangte alle jøder skulle bære det jødiske symbol, et forsøg på at opdele befolkningen og stigmatisere jøderne. I dag er gaden ‘The Jewry’ lige ved siden af Nationalbanken et minde om en tid hvor jøderne kun måtte bo i bestemte områder af byen, som blev opkaldt derefter.
Mod slutningen af Henry II regeringstid blev Henry mere og mere upopulær og han blev tilfangetaget under the Second Barons’ War i 1264 og derefter tvunget til at lave parliamentet og grundlagde dermed House of Commons, altså et folkevalgt hus i parliamentet som havde hjemme i Palace of Westminster som Henry III udbyggede og brugt til offentlige arrangementer, I 1245 hørte man for første gang om en kongetrone i Westminster Hall og i 1265 begyndte Parliamentet officielt at mødtes i London i stedet for Wincehester og London blev hermed også officielt hovedstaden i England. Desværre brændte Palace of Westminster næsten til grunden i 1834 og ingen af Henry III’s bygningsværker står tilbage i dag, det eneste af det oprindelige palads er Westminster Hall fra 1097, altså knap 200 år før Henry blev konge. Han stod også for en ekstensiv renovering af Westminster Abbey og her kan vi i dag se nogle af hans værker, blandt andet Edward the Confessor’s helligdom hvor Henry III også selv blev lagt til hvile. Det var i samme periode at katedralerne i Salisbury, Canterbury og Winchester blev bygget i stort set samme gotiske stil.

DSC00317
Det Palace of Westminster vi ser i dag blev bygget i slutningen af 1800tallet, men inde i midten står Westminster Hall, bygget i 1097 som er den eneste del fra det oprindelige palads som brændte i midten af 1800tallet.

Det var hans søn Edward I (1272-1307) også kendt som Edward Longshanks, der lavede det moderne parliament og bragte Lords og Commons sammen, han besejrede også de walisiske tropper og hans søn blev den første Prince of Wales (den titel Prins Charles har i dag), han slog også skotterne og lavde for første gang et United Kingdom i hele Storbritannien. Han fortsatte sin far’s fjentlige politik mod jøderne og i 1290 udstedet han the Edict of Expulsion og udviste de sidste jøder fra landet.
Under hans togter i Skotland stjal han desuden the Stone of Scone, også kendt som the Coronation Stone, en stor firkantet sten hvorpå alle skottiske konger var blevet kronet og som efterfølgende lå under kroningsstolen i Westminster helt indtil 1950 hvor den blev stjålet tilbage af 4 skottiske studerende der brød ind i Westminster Abbey og sandsynligvist kørte stenen til Skotland i bagagerummet af en bil, den blev fundet året efter men rygterne gik at kopier var blevet lavet og den sten der lå under teh Coronation Chair da Elizabeth II blev kronet var en kopi. Endelig i 1996 blev stenen (eller kopien) ved en ceremoni officielt givet tilbage til Skotland og kan idag ses på Edinburg Castle mens the Coronation Chair, hvorpå alle konger og dronningen siden Edward I er blevet kronet, i dag står i Westminster Abbey og kan ses af alle besøgende.

coronation chair
The Coronation Chair, det var i rummet lige under sædet at stenen lå i 700 år. Stolen kan i dag ses i Westminster Abbey

Edward II (1307-1327) overtog tronen efter sin far men han blev afsat i 1327 og myrdet, han huskes dog for at han flyttde hele den kongelige administration definitivt fra Winchester til London i 1310. Hans søn Edward III (1327-1377) blev konge. Han regerede i 50 år men hans begær efter at generobre Skotland og Frankrig sendte England ind i hundredeårs krigen der startede i 1338. To vigtige sejre i Crecy og Poitiers gjorde at Edward III og hans søn, Edward the Black Prince, blev Europa’s mest berømte krigere men krigen var dyr og hjemme i England havde pesten ramt og udryddede halvdelen af befolkningen mellem 1348-1350, en skæbne der ramte store dele af det kontineltale Europa også.

The-Black-Prince
The Black Prince, en formidabel ridder med han blev aldrig konge

The Black Prince blev aldrig konge, han døde i 1376 og hans bror Henry, der ellers ville være det rette arving, blev fordrevet og the Black Prince’s søn Richard II (1377-1399) blev kronet da Edward III døde i 1377. På grund af krigen og pesten var riget fattig og skatterne gik op, blot 4 år senere kom the Peasants Revolt, et oprør hvor omkring 60,000 medlemmer af de laveste klasser ledet af Wat Tyler marcherede til London for at sætte deres krav til den kun 15 årige konge, men oprøret blev bekæmpet med den brutal magt som Richard II senere blev kendt for. Da hans kone Anne of Bohemia døde mistede Richard II forstanden, han blev en hævntørstig tyran, hans undersåtter vendte sig mod ham og i 1399 vendte Henry of Lancaster tilbage til England fra eksil i Frankrig, han var Richard II’s onkel og sammen med folket afsatte han Richard II som blev myrdet blot et år senere.

House of Lancaster 1399-1461

Henry of Lancaster blev dermed Henry IV (1399-1413) men han brugte langt det meste af sin regeringstid på at undgå attentater og oprør og døde udmattet og sandsynligvist af spedalskhed kun 45 år gammel i 1413. Hans søn Henry V (1413-1422) var blevet slået til rider som bare 12 årig og han havde ledt mange angreb imod oprørene mod sin far. Han var en dygtig soldat og genstartede krigen mod Frankrig i 1415 hvor han mod alle odds slog den fransk hær i det berømte Battle of Agincourt. Han mistede blot 400 mænd mens den franske hær mistede over 6000 mænd og han fortsatte på sit næste togt til Rouen som han også vandt og blev dermed anerkendt som konge af Frankrig og giftede sig med den franske konge’s datter Catherine for at cementere unionen. Henry V døde i Frankrig før han blev kronet der og efterlod tronen til sin blot 10 måneder gamle søn som konge af England og Frankrig.

Henry VI (1422-1461) blev altså konge inden han var et år gammel, han arvede ud over kongeriget også krigen med Frankrig som stadig stod på trods hans forældre’s ægteskab og faderen’s sejre, men den endelig endte i 1453 hvor England tabte det meste af Frankrig igen, bortset fra Callais. Henry VI havde desværre også arvet sine forfædres mental sygdomme der gjorde han fik såkaldte anfald som gjorde det umuligt for ham at regere i lange perioder og Richard Duke of York, en fjern slægtning der også stammede fra Edward III, blev gjort til Protector of the Realm. York familien udfordrede Henry VI’s ret til tronen og sendte landet ud i borgerkrigen der blev kendt som the War of the Roses mellem Richard’s York familien som havde en hvid rose i våbenskjoldet og Henry’s efterkommere i Lancaster familien som havde en rød rose i våbenskjoldet og det var derfor den fik navnet, som på dansk er Rosekrigene . Krigen, som kom til at rasere de næste 30 år, svingede fra side til side, i 1471 blev Henry VI’s søn dræbt på slagmarken og dagen efter blev Henry VI myrdet i Tower of London og med denne sejr til York familien stoppede krigen for en stund. Henry VI nåede at grundligge både Eton College og King’s College på Cambridge University og den dag i dag lægger begge institutioner stadig blomster på stedet hvor ham blev myrdet hvert år på årsdagen for mordet.

2010 British Nationals 275-L
Alteret i Wakefield Tower på Tower of London, hvor Henry VI blevmyrdet, efter sigende mens man knælede i bøn for hans dræbte søn.

House of York

Richard Duke of York’s søn Edward IV blev efter mordet på Henry VI kronet, han var en upopulær konge med dårlig moral (han havde åbenlyst mange elskerinder og mindst en uægte søn) og folk misbilligede hans opførsel og at han henrettede sin egen bror efter at have dømt han for forædderi. Edward IV døde pludseligt i 1483 og efterlod sig to sønner og fem døtre. Hans ældste søn Edward V (konge 1483) blev kronet blot 13 år gammel, men han forsvandt under mystiske omstændigheder sammen med hans bror Richard, de blev formentlig myrdet af deres onkel Richard, Duke of Gloucester som erklærede prinserne uægte og sig selv den rette arving og de små prinser forsvandt en nat mens de sov i kongeboligen på Tower of London. Man fandt allerede i 1674 to børneskeletter begravet under en trappe på Tower og man antog det var prinsernes og begravede dem. I 1933 genopgravede man skeletterne og undersøgte dem på ny, man vurderede at de var fra to børn på omkring 10 og 13 år og dette synes at bekræfte historien om de to stakkels prinser der forsvandt på Tower. Richard III blev derefter konge, han var brutal og henrettede alle der gik ham imod, dette sammen med rygterne om at han stod bag mordet på sine nevøer gjorde ham utrolig upopulær, han havde fysiske skavanker, blandt andet skoliose der krummede hans rygsøjle, noget der især i Shakespeare’s skuespil Richard III er blevet fremhævet, ofte til komisk effekt, sikkert for at matche hans udseende med hans efter sigende forfærdelige personlighed.

princes-in-the-tower-2_586be0049606ee3c01a98d7f
The Lost Princes, Edward og Richard der forsvandt fra Tower i 1483

I 1485 samlede Henry Richmond, en slægtning til Henry IV og War of the Roses fortsatte med House of Lancaster ledt af Henry Rochmond på de ene side og House of York ledt af Richard III på den anden side. I slaget battle of Bosworth Fields blev Richard III dræbt.

RichardIII
Richard III

I 2012 blev en skellet der lignede hans fundet under en parkeringsplads i området, og ud over den førnævnte krumme rygsøjle, ved man at han fik alvorligt kraniebrud under slaget og efter mange tests, blandt andet sammenligning af DNA med to nulevende slægtninge til hans mor Anne of York, blev det bekræftet at være Richard III og han blev begravet i Leicester Katedral i 2015.

The Tudors

Da Richard III faldt på slagmarken i 1485 blev hans krone samlet op og i samme øjeblik sat på hovedet af Henry Richmond som nu blev Henry VII (1485-1509). Krigen var ovre og nu startede en af de mest omtalte perioder i engelsk historie, Tudortiden. Henry VII giftede sig med Elizabeth of York og samlede dermed de to huse der havde kæmpet om magten i landet, hans våbenskjole inkluderede den berømte Tudor Rose, en rose med både røde og hvide blade som symbol på unionen.

hith-wars-of-roses-istock-E
War of the Roses som endte med Tudor dynastiet

Henry VIII var en dygtig konge og landets rigdomme voksede i takt med kultur og politik udviklede sig. De første spillekort blev fremstillet i denne periodeog Elizabeth’s portræt var på hver pakke kort de næste 500 år.

Henry-VIII-Elizabeth-of-York
Henry VII og Elizabeth of York

Henry VII skulle egentlig været efterfulgt af sin ældste søn Arthur, men han døde i 1502 og det blev derfor Henry VII anden søn Henry VIII (1509-1547) som pludselig blev arving og kronet som 18 årig i 1509. Han er måske den mest berømte og berygtet konge i verden, vi kender vel alle historierne om hans seks koner og at han reformerede den engelske kirke fra at være katolsk til at blive protestantisk. Men han byggede også nogen af de mest imponerende paladser både dem vi kan besøge i dag som Hampton Court Palace og St james Palace og dem vi kun kan se i hortoriske malerier som Greenwich Palace og Nonsuch Palace.

Workshop_of_Hans_Holbein_the_Younger_-_Portrait_of_Henry_VIII_-_Google_Art_Project
Henry VIII i det berømte portræt af Hobein fra 1536-37, maleriet hænger i dag på Hampton Court Palace.

Henry VIII var efter alle samtidens skrifter en dygtig konge, han var atletisk, nød at dyste til hest og var veluddannet. Han giftede sig med sin brors unge enke Catherine of Aragon som svor hun stadig var jomfru og derfor fri til at gifte sig med Henry. De var gift over 20 år og det meste af tiden meget forelsket og glade for hinanden. Men Catherine fødte aldrig Henry den søn han længtes efter, sammen fik de datteren Mary, men Henry vidste at det var han spligt at få en søn så slægten som hans far havde kæmpet så meget for, en datter kunne ikke arve tronen og jo ældre Catherine blev jo mere usansynligt blev det at hun ville få flere børn. Henry bestemte derfor at han måtte skilles og finde en ny kone der kunne give ham en søn og valget faldt på Anne Boleyn, en hofdame som han havde forelskede sig i. Men det krævede ikke bare skilsmisse fra Catherine men også afskillelse fra den katolske kirke før det kunne ske. Begge dele klarede Henry’s dygtige embedsmænd og i 1533 blev han gift med Anne Boleyn som hurtigt blev gravid og fødte deres barn samme år, en datter Elizabeth. Henry blev utålmodig og meddelte at han ville skilles fra Anne også og da dette ikke var muligt samlede hans folk, hvad vi dag anser for falske, anklager mod Anne som i 1536 bæev dømt for forrædderi og halshugget. Henry giftede sig i 1536 med Jane Seymour, en af hans embedsmænd’s døtre og han sige sat have været mere forelsket i hende end nogen af hans andre dronninger, hun fødte ham den længeventede søn, Edward VI året efter men desværre døde Jane i barselssengen. 

henry-viii-and-family
Maleri Henry VIII fik lavet af sin familie, han sidder med Edward og Jane Seymou ved sin side og ude i kanten står hans døtre Mary (tv) og Elizabeth (th). Maleriet er dog ren fiktion, Jane døde da Edward var nyfødt så dette er et billede af hvordan Henry havde ønsket hans liv ville se ud, men desværre langt fra hvordan det rent faktisk udfoldede sig.

Henry sørgede i lang tid men tre år senere i 1540 giftede sig nu med sin fjerde dronning, Anne of Cleeves, hun var en tysk adelsdatter og ægteskabet var derfor praktisk for Henry. De mødtes for første gang til bryluppet og Henry blev dybt skuffet, han havde fået et portræt malet af Anne inden han havde indviet i at gifte sig med hende, men han syne sikke hun lignede det overovedet og han fik huttigt ægteskabet ugyldiggjort. Han giftede sig hurtigt efter med Catherine Howard, en ung, smuk hofdame som højest sansynligt kun var 16 eller 17 år gammel og manmener hun slet ikke blev spurgt om hun ville være dronning, hun blev nræmest tvunget til at gifte sig med den 48 årige konge. Henry var nu gammel og en skade i hans ben havde gjort ham mere eller mindre imobil så den før atletiske konge var blevet slemt overvægtig og godt sur på sine gamle dage men han blev blændet af Catherine’s skønhed og ungdom og varmeget forelsket det første stykke tid, men hvad hans folk der nærmest havde skubbet Catherine i hans arme havde undgået at fortælle kongen ar at Catherine var opvokset på et børnehjem hvor ejeren, en skruppelløs dame havde udlejet pigerne til mænd som regulære prostiturede, hun var med andre ord ikke jomfru da hun blev gift. Dette var i sig selv ikke en forbrydelse, men at hun havde skjult det var og hun blev dømt for forædderi og halshugget i 1542. Henry, træt af dage og med dårlig helbrede giftede sig for sidste gang i 1543 med Katherine Parr, en intelligent og rig enke som passede ham indtil hans død i 1547. Katherine Parr fik også Henry tilbage i et godt forhod med hans to døtre som han havde skubbet fra sig efter deres mødres skilsmisse og død, han underskrev endda et dekret at de kunne indgå i arvefølgen hvis det blev nødvendigt men han døde i den tro at hane søn Edward ville blive den næste konge og viderebringe slægten.

Six-Wives-of-Henry-VIII-the-six-wives-of-henry-viii-11609493-500-500
Henry VIII’s seks koner, som alle skolebørn i England husker som ‘divorced, beheaded, died, divorced, beheaded, survived’

 

Men Edward VI (1547-1553)  var en svag dreng, han var ofte syg, man mener i dag han led af tuberkulose og han blev konge som bare 9 årig. På grund af hans unge alder var hans onkel, Duke of Somerset blevet udnævnt som Protector og regerede i Edwards sted, men Edward havde stor indflydelse på hvad der blev lavet, det var i hans regeringsperiode at Cranmer skrev the Book of Common Prayer og fik dermed strømlinet den protestantiske tro og gudstjenester i et land der trods alt kun havde været protestantisk i et årti. Edward døde desværre allerede i 1553, kun 16 år ganmmel og hans død sendte landet ind i en kaotisk fase og de næste 5 år skiftede kronen hoved hurtigt. Da Mary, som ellers vilel have været næste i rækken var katolsk ville man ikke have hende som dronning, man var bange for at landet så ville ende som katolsk igen og hvis man gjorde en søster arveløs skulel han også gøre den anden arveløs, så Elizabeth blev også sat undefor indflydelse og Edward havde før sin død udpeget sin gran-kusine Lady Jane Grey som hans efterfølger. Hun var ung og protestantisk og blev ikke spurgt om hun ville være dronning og efter kun ni dage indtog Mary med sine støtter London,  hun henrettede Lady Jane Grey som blot var 17 år Mary I (1554-1558) blev kronet til dronning. Mary var som sagt katolik og havde ingen tollerance overfor protestanter, hun udryddede enhver religiøs og politisk modstand med hård hånd og fik tilnavnet Bloody Mary, hun var gift med Phillip af Spanien, en spansk prins da hun efter sin mor Catherine of Aragon havde spansk blod og en union med det katolske Spanien ville være en fordel. Mary fik aldrig nogen børn selv om hun flere gange annoncerede at hun var gravid og endda havde maven til at bevise det vite det sig hver gang at være falsk og hun døde i 1558 som 42 årig, man mener i dag hun muligvis havde kræft i maven eller underlivet som gjorde at hun troede hun var gravid og at det var dette der til sidst kostede hende livet.

GettyImages-464447577-E
Bloody Mary

Kronen blev nu sat på Elizabeth I (1558-1603) som var en bemærkelsesværdig dame kendt for hendes klogskab og viden, hun var vel uddannet og populær både i hoffet og blandt borgerne og havde en lang række af dygtige og meget intelligente rådgivere og under hendes styre startede England den strategi der over de næste knap 400 gjorde England til det mest frygtede og største rige i verden. Elizabeth første store sejr var over den skotske dronning Mary, Queen of Scots som mange katolikker havde ment var den retmæssige arving til tronen, selv om Henry VIII havde ekskluderet denne gren af familien (Mary, Queen of Scots var barnebarn af Henry VIII’s søster og derfor i arvefølgen far Henry VIII’s far Henry VII) fra arvefølgen inden hans død, primært fordi de var katolske. Men Mary, Queen of Scits var ikke en populæt dronning og efter hedes første mand, Henry Stuart, Lord Darnley blev myrdet og hun giftede sig med manden der var mistænkt for at myrde Darnley blev hun i 1567 tilfangetaget og tvunget til at abdicere og tronen overgik til hendes blot 13 måneder gamle søn fra hendes første ægteskab. Mary, Queen of Scots undslap sine fjender og var på fulgt i både Skotland og England hvor hun en kort overgang var tæt på at få Elizabeth’s hjælp til at blive genindsat som dronning af Skotland, men Elizabeth’s rådgivere afslørede et plot hvor Mary , Queen of Scts skulle have planlagt at myrde Elizabeth og dermed have gjort hende til dronning i både England og Skotland og hun blev dømt for forædderi og henrettet i 1560.

Elizabeth_I_(Armada_Portrait)
Elizabeth i, i et portræt det blev malet efter hun besejrede den Spanske Armada og ret symbolsk har hånden på en globus; det var nemlig hende der grundlagde det britiske emperie

Det var i hendes regeringstid at den Spanske Armada blev endeligt besejret af Elizabeth’s flåde med den succesfulde Francis Drake i spidsen, det var også Drake der sejlede over Atlanten og anlagde de første kolonier i Amerika og det var på denne tid at kulturen rigtig blomsterde, perioden er kendt som the Golden Age i litteraturen og både Shakespeare og Marlowe slog igennem i denne periode.  Elizabeth, måske påvirket af hendes faders evige søgen efter en kone der kunne give han en søn giftede sig aldrig. Hun havde på et tidspunkt planlagt at gifte sig med sin barndomsven Robert Dudley, hvis kone var meget syg, men da konen blev fundet død for foden af en trappe og Dudley blev mistænkt, men aldrig fundet skyldig var et ægteskab med han umuliggjort og forblem ugift og blev kendt som the Virgin Queen. Hun kæmpede hele hendes regeringstid med folk der mente at en kvinde ikke kunne regere, hvortil hun gav det berømte svar: I know I have the body of a weak and feeble woman, but I have the heart and stomach of a king, and of a king of England too.

Stuart familien

Elizabeth døde i 1603 som 69 årig efter at have væet dronning i 45 år, hun blev begravet i Westminster Abbey, hun blev den sidste Tudor der regerede i England og ved hendes død blev den skotske konge James I og VI af Skotland (1603-1625) kronet. James I var søn af Mary, Queen of Scots og selv om han havde Tudor blod i årene  (begge hans forældre faktisk var tip-tipoldebørn af Henry VII) havde han navnet Stuart og var blevet opdraget protestantisk. James I var ikke umiddelbart populær, han blev forsøgt henrettet efter blot 2 år på tronen. Attentatet blev kendt som the Gunpowder Plot og planen var at en gruppe katolikker ville springe parliamentet i luften mens kongen var i bygningen, men det blev afsløret, en af bagmændene Guy Fawkes blev taget på fast gerning i kælderen på parliamentet med en vignfuld krudt. Plottet mindes i dag på årsdagen 5. november, med bål og fyrværkeri. Men der var under James I at den Golden Age som havde startet under Elizabeth I fortsatte og om noget udviklede sig, Shakespeare skrev fortsat og forfattere som Francis Bacon og Ben Johnson udgav deres bøger og den første bibel the King James Bible blev udgivet på engelsk og for første gang kunne den befolkningen læse biblen på deres eget sprog og gudstjenester blev holdt på engelsk. James I blev en stærk konge der kæmpede for fred i landet, han undgik krige, blandt andet Trediveårskrigen som hærgede det meste af central Europa mellem 1618-1648. James I giftede sig med Anne af Danmark, datter af Frederik II og histroien går at da Anne skulle sejle over til james blev hendes skib blæst af kurs og endte i Norge, James drog derefter med 300 mænd over nordsøen for at hente sin danske brud selv, en sjælden romantisk begivenhed i middelalderen.

711bd4f367752c9f08fae7a92271f50c
James I og Anne af Danmark med deres søn Henry, Prince of Wales

James I fik tre børn men to af den døde som børn og det blev hans yngste barn og anden søn Charles I (1625-1649) der blev hans efterfølger. Hvis James havde været mildt upopulær blandt sit folk var det ingenting i forhold til hans søn Charles I der selv mente han var udpeget af gud og regerede med Diving Right og derfor ikke var ansvarlig til andre end hans egen samvittighed. Dette gjorde at han konstant var i kampe med parliamentet og dette ledte til den Engelske Borgerkrig (1642-1651) efter fire års krig blev Charles fængslet, dømt for forædderi og henrettet den 30. januar 1649, monarkiet blev afskaffet og the Commonwealth republikken etableret, Charles I’s søn Charles II blev sendt i eksil i Frankrig og hans tilhængere kæmpede videre i et par år men da krigen sluttede var det med sejr til republikanerne og Oliver Cromwell (1653-1658) blev kort tid efter valgt til Lord Protector (King in all but name) altså leder af landet, en title hans søn Richard Cromwell (1658-1659) overtog efterfølgende, men han havde ikke sin fars militære dygtighed og han blev hurtigt upopulær og efter kun 9 måneder blev han presset til at gå af og flygtede til Frankrig.

Statue_of_Oliver_Cromwell_outside_the_Palace_of_Westminster
Oliver Cromwell som står udenfor Westminster Palace

Man stod nu uden konge og protektor og man besluttede at invitere Charles II (1660-1685) tilbage som konge. Charles II var en udygtig konge mest kendt for sine utallige elskerinder, den mest berømte Nell Gwyn og han havde et utal af uægte børn, men fik ingen ægte børn. Den store pest i 1655 og den store brand i 1666 fandt sted under hans styre og efterfølgende blev mange af de historiske bygninger vi kender i dag bygget mange af arkitekten Christopher Wren som stod bag St Pauls Cathedral, Greenwch Observatory, Kensington Palace, Royal Naval College og langt de fleste kriker i City of London. Ved Charles II’s død blev det hans lillebror James II (1685-1688) der blev konge.  James II havde også været i eksil efter Charles I’s henrettelse og havde været i både den franske og spanske hær, han var katolsk og blev meget upopulær blandt den overvejende protestantiske befolkning som han forfulgte, så upopulær at han efter the Glorious Revolution blev afsat og man bad hans datter og svigersøn Mary II og hendes mand, prinsen af Orange (Nederlandene) William III overtage tronen. Mary II (1689-1694) og William III (1689-1702) regerede som de første på lige fod. Mary II og William III ombyggede Hampton Court palace men boede primært i den nye kongelig bolig Kensington Palace som de indrettede, Mary II døde barnløs i 1694 og det var Mary II’s søster Anne (1702-1714) der blev dronning i 1702 da William III døde. Anne havde 17 graviditeter bag sig da hun blev kronet som 37 årig, kun en søn havde overlevet fødslen men han døde som bare 11 årig og Anne fik ikke andre børn og hun planlagde at ved hendes død skulle tronen gå il den nærmeste protestantiske familiemedlem, James I’s barnebarn Sophia.

Hanoverfamilien

Sophia døde få uger før Anne og derfor gik tronen til Sophia’s søn George I (1714-1727) der i en alder af 54 år blev konge i England, George I var opvokset i Tyskland og ankom til England uden at kunne sproget som han aldrig lærte og han brugte meget lidt tid i landet så derfor udnævnteregeringen deres første premiereminister Sir Robert Walpole til at lede landet politisk. Hans søn George II (1727-1760) blev konge derefter, han var mere engelsk men stadig afhængig af Walpole til at lede landet og det var først da hans søn George III (1760-1820) at landet igen fik en engelskfødt og engelsktalende monark. George III’s tid var en elegant periode i den engelske historie, nogle af de største navne i litteratur levede og skrev på denne tid, som Jane Austen, Lord Byron, Mary Shelly, John Keats og flåden blev ledet af mæn som Lord Nelson or Lord Wellington. Men det var også i Georg III’s tid at Amerika rev sig løs og på den 4. juli 1776 proklamerede sig som uafhængig stat. George III var vellidt og gjorde et godt arbejde men han led af blodsygdommen Porfyri som i den sidste halvdel af hans liv gav ham svære psykiske probemer og som blev så alvorligt at han mistede synet og blev, hvad man dengang betegnede som, sindsyg. George III og hans kone Charlotte fik 15 børn hvoraf 13 overlevede og det var hans ældste søn regerede fra 1811 som Prince Regent indtil hans far’s død i 1820 hvor han så blev kronet George IV (1820-1830).

edit-rs151225_404837-lpr_0
George III

Men allerede i 1819, da George IV regerede på vegne af sin far fik hans søn Edward en datter, Victoria som under normale omstændigheder blot ville have blevet barnebarnet af en konge og som datter af den fjerde i arvefølgen burde hun ikke have fået en stor rolle i historien. Sådan skulle det i midlertidig ikke gå, mere om det senere. Den fjerde George blev kendt som den første gentleman i Europa og han havde stor kærlighed til kunst og arkitektur og selv om han var en intelligent person var han også lidt en klovn som hoffet og befolkningen fandt morsom men ofte latterlig, hans død i 1830 var af samme grund for mange en lettelse.

george_2306597b
Karikatur af George IV

George IV døde barnløs og hans ældste bror og den næste i arvefølgen Fredrick var død tre år tidligere blev det den næste bror og tredje søn af George II, William IV (1830-1837) der som 65 årig overtog tronen efter sin bror og som var en meget vellidt konge der hadede den stramme etikette i hoffet og egentlig helst ville have kroningsceremonien afskaffet, folket elskede ham for at være så ‘almindelig’ og fordi Stobritannien under ham gjorde slaveri ulovligt, det var også hans regering lavede the Reform Act i 1832 der gjorde valgsystemet simplere og mere retfærdigt. William IV og hans kone Adelaide of Saxe-Coburg fik to døtre men de overlevede ikke og den næste i arvefølgen var hans afdøde bror Edward’s datter Victoria som kun var 18 år da hun vblev vækket klokken 6 en morgen i 1837 og fik af vide at hendes onkel var død, at hun var dronning og at Biskoppen af Canterbury og the Lord Chamberlain stod nede i ‘stuen’ og ventede på hende og som hun i morgenkåbe gik ned og snkkede med alene.

queen-victoria-2-1514478998
Den unge Dronning Victoria

Allerede tilbage i 1820 da hun havde været et år gammel og hendes far og farfar døde og da ingen af hendes onkler havde ovelevende børn vidste man hurtigt at Victoria et sikkert ville vokse op og blive dronning og hun blev opdraget streng af sin enlige mor og dennes rådgiver Lord Conroy og de nærmest låste hende inde i hendes barndomshjem på Kensington Palace og holdt hende væk fra andre børn for at beskytte hende så hun overlevede til at blive dronning. Victroia referere senere i hendes liv til denne strenge opdragelse som the Kensington System og ladge ikke skjult på at hun havde hadet sin barndom, det siges blandt andet at hun aldrig havde gået ned af en trappe uden at hendes Governess havde holdt hendes hånd, hun havde heller aldrig sovet alene før hun blev dronning da en hofdame altid som i samme rum som hende. Hun flyttede næsten med det samme hoffet til Buckingham palace inklusiv hendes mor som fik en lejighed på paladset men som Victoria ofte afviste at se.

Victoria var uerfaren som regent og i sine første to år som dronning fandt hun meget støtte i Primeminister Lord Melbourne som hun uden tvivl så som en faderfigur og Victoria var meget populær og denne popularitet voksede efter hun i 1839 giftede sig med sin fætter Albert af Saxe-Cobourg som hun først havde sagt nej til at gifte sig med men som hun, da hun mødte ham, blev dybt forelsket i, hendes dagbøger og deres breve afspejler denne kærlighed, ligeledes gør de ni børn de fik.

queen victoria family christmas
Albert introducerede Victoria til juletræet og med dette maleri af dem blev juletræet hurtigt ligeså populært i England som i Alberts hjemland Tyskland.

Victoria og især Albert stod i spidsen for en periode i enegelsk historie hvor  teknologi, medicin, industri, landbrug og manufaktur var i rivende udvikling, Albert intersserede sig meget for nye opfindelser og deres støtte til mange organisationer og personer gjode at England blev førende indenfor stort set alt teknologi og industri. I 1851 bragte Albert the Great Exhibition til England og overskuddet herfra gik til oprettelsen af Victoria and Albert Museum, the Science Museum, Imperial College og the Royal Albert Hall.

I Victoria’s tid fordobledes det britiske emperium Albert døde desværre allerede i 1861 da han kun var 42 år, man mener han fik Tyfus og tabet ramte Victoria så dybt at man i dag nok ville have kaldt hende svært deprimeret. Hun opgav alle offentlige pligter og en kort overgang fik republikanerne fremgang da dronningen det meste af tiden var fraværende, men hun fandt tilbage til roret efter hendes Guldjubilæum i 1876 hvor hun også blen kejserinde af Indien og hendes kongerige havde aldrig været rigere eller større end ved hendes død i 1901. Victoria og Albert fik ni børn, 40 børnebørn og 37 oldebørn som alle er spredt ud i kongefamilier i Europa.

Fra Saxe-Coburg og Gothe til Windsor

Victoria’s søn Edward VIII overtog tronen efter sin mor, han havde familienavnet Saxe-Coburg og Gothe efter sin tyske far som han var en direkte modsæting til. Edward VII elskede hesteløb, væddeløb og kvinder og han giftede sig med den smukke Alexandra af Danmark som han fik 6 børn med og det var hans søn George V (1910-1936) der i sin regeringsperiode, der strakte sig over første verdenskrig skiftede den kongeligefamilie’s navn i 1917  det tysk klingende Saxe-Coburg og Gothe til Windsor. George V havde ikke forventet at blive konge, men hans storbror døde i 1892 og George V giftede sig med brorens forlovede Mary of Teck året efter og forberedte sig på at blive konge, hvilket han blev i 1910. Hans regeringstid var svær, første verdenskrig var forfærdelig og der var store problemer i Irland og de sidste år af hans regeringstid var fyldt med bekymringer over hans ældste søn Edward og dennes forelskelse i en vis Mrs Simpson.

together--a
Edward VIII og Wallis Simpson, senere Duke og Duchess of Windsor,

Edward VIII var meget populær og da han efter blot 6 mdr abdicerede for at kunne gifte sig med sit live kærlighed Wallis Simpson, der var en dobbelt fraskilt amerikansk kvinde, kunne nationen ikke tro deres egne øre, affæren havde nemlig været hemmeligholdt i det håb at den vile gå over men Edward holdt fast i sin Mrs Simpson og opgav tronen til fordel for kærligheden. Edward VIII blev i øvrigt aldrig kronet da kroningen var planlagt til året efter og han fik titlen Duke of Windsor og flyttede til udlandet sammen emd Wallis,  the Duchess of Windsor.

Hans bror George VI (1936-1952) blev dermed nærmest smidt ind i manegen som 41 årig og far til to små piger. Han var genert, sky og stammede voldsomt men han blev en elsket konge der fik uvurderlig støtte af sin kone Elizabeth og hans mor Queen Mary. Under Anden Verdenskrig var princesserne på Windsor castle men kongen og dronningen forblev på Buckingham Palads under hele Blitzen, til trods for at paladset blev ramt flere gange og kongen var i tæt kontakt med Winston Churchill alle krigsårene og dette holdt om noget moralen oppe hos befolkningen, både kongen om primeminieteren ville emd da tropperne gik i land på D-dag og det var kun stædige embedsmænd der fik dem til at blive hjemme. I hans sidste regeringsår så landet den første nationale sundhedssystem og kongehuset var mere populært end nogensinde da hans datter efter hans død blev kronet til Dronning Elizabeth II (1952-  ) som ved sin kroning, som var den første kroning der blev vist live på TV i hele verden, blev dronning af syv Comonwealth lande: Storbritannien, Canada, Australia, New Zealand, Syd Afrika, Pakistan og Ceylon (Sri Lanka).

69728
Elizabeth på hendes kroningsdag

Elizabeth havde som sine forældre været stærkt involveret i krigsårene og havde varet i den kvindelige afdeling af den britiske hær hvor hun havde været chauffør og mekaniker, hende og hendes søster drog in cognito ud på gaderne på VE dag og fejrede befrielsen sammen med folket. Elizabeth giftede sig med sin fjerne relation Philip Mountbatten og de fik fire børn. Kongehuset gik igennem en turbulent periode i tiden omkring Princess Diana’s død men de seneste 10 år har den yngste generation med børnebørnere William og Harry i spidsen fået kongehusets popularitet til at stige, især da William i 2011 giftede sig med Kate Middelton, nu Duchess of Cambridge og begivenheden blev vist i TV i hele verden, og igen i May 2018 da Harry giftede sig med Meghan. Elizabeth II blev i 2015 landets længeste regerende monark nogensinde da hun overgik sin tip-tipoldemor Victoria. Elizabeth II regerer stadig som 92 årig, hendes søn Charles, Prince of Wales er den næste i arvefølgen selv om mange spår at det bliver hans søn William, Duke of Cambridge der bliver landets næste konge og han har med sine børn George, Charlotte og Louis sikret kongehusets mange år ud i fremtiden.

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s